Når de ydre forstyrrelser og input er væk, så kommer vi virkeligt til at mærke, hvad der sker indeni lige nu. Når man floater ligger man i dejligt varmt saltvand, og alle ydre stimuli er væk. Det er stille og mørkt. Her er det muligt at komme fuldstændigt hjem til sig selv og mærke sin krop. Der er intet som forstyrrer i en time. Dette er en unik chance for at blive fuldstændig opmærksom på og være tilstede i nuet.