To Walk in Beauty er et indiansk udtryk. Det betyder at gå med Skaberen, at gå med livet, at gå med accepten. Hvor du er din essens lige her og nu og hvor du er autentisk og tro mod dig selv. Hvor du har renset alle de ting væk, der har spændt ben og har holdt dig tilbage fra at være dig selv. Der har holdt dig tilbage fra at bringe sjælen helt hjem. Hjem i din krop. Hjem hvor den hører til.

Der er altid en sorgprocess involveret, når der sker ændringer i livet. Det er lige meget om det er positive eller negative. De åbenlyse sorger, som når vi mister en kæreste vi holder meget af, et familiemedlem dør, børnene flytter hjemmefra. Der er en tristhed og en sorg i det. Men der er også en sorgproces over alle de positive ting. Over et stykke jord ryddet der bliver ryddet for fine blomster, så man kan så og plante noget nyt.

Vores moralske kompas, tilfredshed med livet og grænsesætning overfor andre er alt sammen afhængig af de værdier vi finder vigtigst. Når du først kender dine værdier kan du begynde at tage valg i overenstemmelse med dem. Når vi lever vores liv efter vores værdier, får vi en bedre livskvalitet. Vi bliver mere tilfredse, føler at livet har mere mening og formål, og vi bliver generelt mere glade og positive.

Når livet er svært og vi bliver bombarderet med negative eller skræmmende nyheder, så kan det være svært at holde gejsten oppe og mærke de gode ting i livet. Hvad gør jeg så, for at holde fast i livsgnisten? Hvad gør jeg, for at kunne se og fokusere på de positive ting der trods alt er i livet? Her kommer 7 tips til at holde gejsten ved lige, når frygt og bekymringer begynder at fylde for meget og tager over.

Hvor mange gange vågner vi ikke om om morgenen, de flygtige billeder fra drømmen smutter ud mellem vores fingre. Vi rækker ud efter mobilen og straks er drømmen væk. Tankerne kører omkring dagens gøremål, om de seneste nyheder og hvad vores venner deler i deres feed. Den selv-indsigt og forståelse, de beskeder drømmen havde til os forsvinder lige så snart vi tillader noget udefrakommende at distrahere os.

Disse ord kom til mig i morges som jeg vågnede og lyttede til den lille stemme som sagde jeg skulle tage dagbogen og skrive i stedet for at tjekke Facebook på telefonen. Uden alle forstyrrelserne har vi kun os selv. Vi kan ikke længere gemme os bag distraktionerne. Og vi bliver tvunget til at se på os selv som vi er. Det som dulmer og dræber vores tilstedeværelse.
Det gør os til ikke-levende.