Psykoterapi og sjælehentning
To sider af samme process. Både i psykoterapien og i shamanismen hjælper vi til at gøre en person hel, bringe livskraften hjem og åbne op til noget større.
Der er mange lighedspunkter mellem sjælehentning og psykoterapi, og jeg er af den mening at sjælehentning spontant kan finde sted i løbet af en terapisession.
Sjælehentning vs Psykoterapi
Når vi udsættes for traumer, chok og svære oplevelser kan vi miste et stykke af sjælen. En del af os bliver tilbage, enten fanget i den svære situation, eller flygtet til et mere trygt og sikkert sted.
Symptomerne på sjæletab inkluderer depression, dissociation, apati, udfordringer med immunsystemet, at føle sig ved siden af sig selv, forskellige afhængigheder, hukommelseshuller og meget mere.
Disse symptomer minder meget om de symptomer der viser sig efter forskellige traumatiske oplevelser, tilknytningsproblemer i barndommen, omsorgssvigt, misbrug osv.
Traditionelt rejser shamanens sjæl ud og henter det tabte sjælestykke hjem igen. Når vores sjæl er fuldt ud hjemme i kroppen, så udstråler vi energi og livskraft. Vi føler en dyb resonans og forbundethed med alle levende væsener.
Jeg har været vidne til lignende oplevelser i terapien. Både at klienter virker lettere og fyldt med livsenergi og kraft, at de føler sig forbundet med universet. At det er som om at der sker et skift i dem. Nogle gange sker dette igennem traditionel psykoterapi, men oftest når jeg kombinerer de naturspirituelle praksisser med terapien. Som fx når jeg giver Bury the Soul (fra Stone Medicine), eller når jeg trommer over en klient.
Det er i samarbejdet mellem de gamle shamanistiske traditioner og den moderne psykoterapi at vi kan skabe en holistisk healing.
Eksempel på terapi med sjælehentning
Herunder deler jeg en oplevelse fra min egenterapi, hvor jeg tydeligt mærker at den tabt del af min sjæl kommer hjem. Sjælehentningen skete spontant, uden at det var planlagt.
Pia, juni 1992
“Jeg kommer i kontakt med mit 17-årige selv, den første aften på kollegieværelset efter at min far blev arresteret af politiet. Jeg er alene, ensom, sorgfyldt og svigtet. Jeg kan mærke smerten det fylder mig. Jeg kan lugte rummet. Jeg står i køkkengangen og kigger ind i værelset. Med minde få ejendele. Nøglen i hånden til det som bliver mit liv de næste to år. Mit eget hjem for første gang. Jeg er der. Jeg er tilbage til dengang.
Ved hjælp af min terapeut finder jeg ud af, hvad den del af mig har brug for. Hun har brug for omsorg, for støtte, for hjælp, for nærvær, for tilstedeværelse i denne svære tid for hende. Hun har brug for at blive omgivet af kærlighed fra sin familie og klan, fra sin stamme. Fra den “landsby” hun kommer fra. Hun har brug for at vide, at hun ikke er alene. At hun er elsket og beskyttet. At der er nogen der for hende, nogen som kan tage over.
Som jeg sidder og visualiserer kollegieværelset, varer det ikke længe, før mine allierede ankommer. Kraftdyr, hjælpere og andre energier som kommer til mig og fylder rummet med deres tilstedeværelse. Jeg bliver rørt til tårer. Så kommer min far og min bedstemor, og lidt efter også min bedstefar og hjælper til. I situationen er der intet underligt i, at de som kommer er der for mig. Det er so det skal være.
På et tidspunkt mærker jeg stærkt i mit hjerte et træk i den 17-årige del som er i kollegieværelset. Et træk, der hiver den tabte del af min sjæl tilbage. Jeg åbner mit hjerte og byder hende velkommen hjem. Holder om hende, elsker hende, fortæller at hun aldrig vil være alene igen. Et tabt sjæle-stykke kom hjem igen.”
Hvad skete der?
I den situation blev der brugt ID-metoder (at genkalde sig situationen i alle detaljer, følelser, sanser, tanker etc), med shamanistisk arbejde hvor jeg beder mine hjælper og kraftdyr om at komme og hjælpe mig, og give mig hvad jeg har brug for dengang. Til at jeg mærker trækket og impulsen til at hive den del af mig hjem til nuet. Derudover er der også terapeutisk indre barn arbejde.
Det skal lige siges, at min terapeut ikke kender til det shamanistiske arbejde eller ved, hvordan det fungerer, men alligevel kunne jeg med hendes hjælp facilitere en sjælehentning. Rummet var holdt og min terapeut gik med på det jeg bragte med ind i rummet, på det sprog som jeg arbejder med. For det er hvad det i bund og grund er, en sproglig konstruktion af noget som ingen af os i bund og grund helt kan forklare hvad er, eller hvordan det fungerer. Vi ser dog at fungere, det gør det.